ONSDAG D. 19. JUNI – RESTAURANT HVIDE HEST, DYREHAVSBAKKEN

Igen i år arrangerer Tisvilde Højskoles Venner den populære støttekoncert på Dyrehavsbakken og har samlet jazzens godtfolk og glade spillemænd- og damer, der spiller lystigt op på Restaurant Hvide Hest, onsdag d. 19. juni. Det bliver en festlig dag med luksusplatte, lækkerier, lys swingmusik og lunt selskab i ægte Tisvilde Højskole-ånd.

Alle optrædende bidrager helt kvit og frit til arrangementet, hvor overskuddet går ubeskåret til støtte for Tisvilde Højskole. Du kan opleve Anna Nowik, der spiller 20’er og 30’er-inspireret jazz med trut i både musik og outfits i en duo med Marcin Matecki.

Blå Mandag Jazzband med Lisa Bentzen i front spiller smil og vippefødder frem med deres mix af gospel og swingjazz, og endelig gæster også Fjeldtetten dagens scene med dixie og evergreens i bedste Louis Armstrong All Stars-stil, og har både Anna Nowik og Marcin Matecki med i sidevognen.

Det hele starter kl. 12.00 med frokost og slutter 16.15. Pris: kr. 325,- pr.pers.

Tilmelding og bordbestilling er nødvendig og sker direkte til Restaurant Hvide Hest på tlf. 39 63 40 50. IKKE på mail, selvom knapmuligheden indikerer det!