Ilægning af Begivenheder

« Alle Begivenheder

Akrylmaleri – Abstrakt natur

8 september, 2025 - 11:00 - 12 september, 2025 - 11:00

DKK 5.500

Lad dig inspirere til skabe abstrakte plante- og landskabsmotiver i den fantastiske have og i naturen omkring Tisvilde Højskole. Kom i gang med at male gennem en række inspirerende og sjove teknikker ved billedkunstner og tekstildesigner Hanna Lajer Højberg.

Velkommen til en kreativ og eksperimenterende uge med blomster og planter i centrum. Er naturen en stor inspirationskilde for dig, så bliver du her introduceret til en række legende, sjove og undersøgende teknikker, som kan udvikle dit personlige, kreative naturudtryk. Du får mulighed for at prøve kræfter med udvalgte øvelser, hvor vi eksperimenterer med det abstrakte udtryk, farver og proportioner.

Alle kan være med, uanset erfaring er du velkommen. Undervisningen vil være en blanding af eksperimenterende øvelser, individuelt arbejde og vejledning. Der er max. 16 deltagere på holdet.

Kurset indeholder:

  • Introduktion til abstrakte og eksperimenterende øvelser
  • Indføring i akrylmaleriets tekniske muligheder og udfordringer
  • Individuel vejledning
  • Fælles billedgennemgange med feedback og forslag
  • Der vil være mulighed for at arbejde både inde og ude, alt efter vejret.
  • Inspirerende besøg i kunstnerens atelier nær højskolen

Udover det kreative univers, vi skal fordybe os i, byder kurset på samvær, højskolesang og naturligvis mulighed for masser af den smukke natur, der omgiver højskolen – Tisvilde Hegn, der skifter til en gylden ham nu og gløder i lune farver, Nordkystens særlige lys, et brusende Kattegat for enden af vejen, fænomenale solnedgange og skovens, dybe stille ro. Vi har haven fuld af tankekroge og livsnyderbænke, skøn mad efter sæsonen og aldrig langt mellem de musikalske indslag. I samme uge har vi parallelkurset “Collage, color & craft” med Sanne Busk, så hele huset emmer af farver, former og fantastiske frembringelser.

Man behøver ikke at have alt muligt fint udstyr for at male med akrylfarver, man kan nå langt med almindelige studio-udgaver. Og kurset kan måske give dig en idé om, hvad der er vigtigt at benytte sig af. I udgangspunktet skal du selv medbringe dit eget udstyr. Her er, hvad Hanna Lajer Højberg anbefaler dig at medbringe: Materialeliste.

Om underviser:

Underviser og kursusleder er tekstildesigner og billedkunstner Hanna Lajer Højberg. Uddannet fra Danmarks Designskole og med mange års erfaring i at skabe inspirerende undervisning og formidle begejstring for at udtrykke sig kreativt. Se mere om hende her: www.hannalajer.com

Service-info: For dig, der evt. kommer langvejs fra, skal du vide, at selve programmet på ankomstdagen først starter kl. 13.30, og at du således kun misser frokosten, hvis du benytter tiden bedre ifht. transporten hertil.

Kursusprisen er for et enkeltværelse. Ved delt dobbeltværelse gives der kr. 500,- i rabat pr. deltager. Opholdet inkluderer fuld forplejning, kaffe/te/vand undervejs og sengelinned/håndklæde.

Detaljer

Start:
8 september, 2025 - 11:00
Slut:
12 september, 2025 - 11:00
Pris:
DKK 5.500
Begivenhed Kategori:

Tilmeld kursus

Loading gif