Badehotellet for mænd, der kan lide mænd
28 juli, 2025 - 12:00 - 2 august, 2025 - 11:00
EKSTERN ARRANGØR – EKSTERN TILMELDING: Spørgsmål/kontakt til Tommy Kristoffersen på facebook/messenger eller tommykristoffersen27@hotmail.com / mobil 30257876. Pris oplyses når programmet er klarlagt. Følg med og tilkendegiv interesse på Facebook: Badehotellet for mænd der kan lide mænd
Homohøjskolen er blevet rigtig populær – både for singler og par i alle aldre. De sidste 5 år har mænd fra hele landet mødtes på det smukke, gamle badehotel i Tisvilde, der i dag er Tisvilde Højskole. De er glade for:
En aktiv ferie med socialt samvær og fællesskab, hvor nye relationer og venskaber opstår. Ny viden og indsigter i LGBTI+ temaer gennem oplæg og debatter. Tid til gode samtaler, hvor deltagerne deler erfaringer om livet.
Du kan selv vælge forskellige aktiviteter. Bl.a. mindfulness, sang, dans, yoga, pilates. Her møder dygtige undervisere dig, hvor du er, så alle kan være med. Vi har daglige badeture, fællessang og mulighed for gå-, cykle- eller løbeture.
Der er også tid til at slappe af i højskolens skønne have og lækre omgivelser. Højskolen ligger midt i Tisvilde, som er kendt for sine butikker, cafeer og iskiosker. Nogle vælger om eftermiddagen en tur på homo-stranden i Troldeskoven, et par kilometer væk.
Om aftenerne er der fællesaktiviteter eller en tur til vandet. Baren er åben hele aftenen.
Folkene bag:
Tommy Kristoffersen – Startede Badehotellet for mænd i 2020 og har i en årrække stået i spidsen for mange store LGBT+ events. Tommy har et godt netværk i homomiljøet og har i næsten 30 år været en central person i Pan Idræt. Til daglig arbejder Tommy som udviklingskonsulent i DGI Storkøbenhavn. Tommy er uddannet og certificeret NLP coach, har en narrativ konsulentuddannelse og mange års erfaringer med at facilitere samvær mellem grupper og mennesker.
Jens Hyldahl Andersen – Cand. mag i psykolog og pædagogik. Jens har sit eget firma og arbejder også i Center For Konfliktløsning, hvor han bl.a. arbejder med konfliktmægling og mindfulness. Han har mange års erfaringer med undervisning og supervision. Jens vil undervise i meditation/mindfulness og stå for flere workshops og vandreture.
Henrik Lipka – Uddannet yoga-instruktør hos Yoga Mudra i København. Han har undervist i flere år bl.a hos Novo Nordisk og også på Pan Idræts yogahold. Henrik vil undervise i yoga/pilates, fitnesswalk samt være guide på gåture.
For mere information om programmet, kontakt: Tommy Kristoffersen på Facebook/Messenger eller på mail: tommykristoffersen27@hotmail.com – Mobil 30257876