Bridge på badehotellet
11 august, 2025 - 14:00 - 16 august, 2025 - 10:00
DKK 6.500Vi skal spille, ja, vi skal! Bridge står på menuen, fem dage i streg, men vi skal også nyde højskoleliv med fællessang, sensommer på den smukke nordkyst, ypperlige sommerspiser, lune indslag og dans, der trækker smilebåndet opad.
Vi skal dykke dybt i spillet, nørde spilstrategi og nyde dagene i 4 farver til vi segner. Under kyndig ledelse og undervisning af nogle af Danmarks bedste bridgeinstruktører, står dagtimerne på undervisning, eftermiddagene på praktisk træning med lagte spil og aftenerne typisk med turneringer.
Man skal have kendskab til bridge for at deltage, men kurset henvender sig både til let øvede og mere erfarne bridgespillere. Normalt er der deltagere nok til at turneringen spilles i styrkeinddelte rækker, og man kan vælge mellem undervisning på A- eller B-niveau. Knut Blakset og H.C. Nielsen står for instruktion og undervisning.
Mens vi bekender kulør på højskolen har Tisvilde stadig stråhatten på sned og klipklappergangen i halvt tempo, så der er rig mulighed for nyde badebyen, strandliv, foruden den fantastiske natur lige omkring os. Men her er også både småblunderkroge og livsnyderbænke i vores højskolehave. Aldrig langt mellem de musiske indslag og stensikker samværsgaranti – uanset, hvilken hånd du sidder med.
Mandag er der velkomst med kaffe og kage kl. 15, hvor instruktørerne informerer om ugens program og sammensætter singlerne efter bedste evne.
Fredag aften afsluttes med festmiddag samt levende musik, så husk at kridte danseskoene!
For yderligere information om selve bridgen, kontakt Knut Blakset 2096 4301.
Der tages forbehold for ændringer.
OBS: Kursusprisen er for et enkeltværelse. Ved delt dobbeltværelse gives der kr. 500,- i rabat pr. deltager. Opholdet inkluderer fuld forplejning, kaffe/te/vand undervejs og sengelinned/håndklæde.