JAZZENS STORE LEGENDER

Med flere helt særlige jazzophold; CELEBRATING BILL EVANS – CELEBRATING OSCAR PETERSON & NHØP – CELEBRATING ERROLL GARNER og CELEBRATING MILES DAVIS har vi allerede hyldet nogle af jazzens helt store mestre. I første omgang nogle musikere, som har sat sig massivt og hørbart spor og udødeliggjort jazzen med hver deres helt unikke og karakteristiske spil. Men vi er slet ikke færdige med at hylde jazzens frontfigurer. Vi slutter året i vokalisternes tegn med en sand jazzdiva, en ‘sang-stylist’, som hun selv yndede at kalde sig, nemlig den eminente sangerinde, Nancy Wilson.

Vores CELEBRATING-dage finder sted i et intenst og stemningsfyldt format, der inkluderer lækker 3-retters menu på ankomstdagen, en inspirerende jazzkoncert med musikanekdoter samme aften, fantastiske filmoptagelser/fortællinger, overnatning og morgenbuffet næste morgen – alt sammen på Tisvilde Højskole i de smukke omgivelser af den gamle fiskerby på Nordkysten, skoven og Kattegat for enden af vejen. 

WILSON I CÆCILIE NORBYS FORTOLKNING

Vores Nancy Wilson-hyldest har vokalisten, den danske jazzdiva, Cæcilie Norby i front. Nancy Wilson udgør den nok største – og tidligste – inspiration for Cæcilie Norby, der har flere Wilson-udgivelser end formentligt det samlede musikarkiv i DR!

Cæcilie Norby er vokset op i et hjem med klaver – Klassisk klaver, vel at mærke. Hendes far, Erik Norby var klassisk komponist, og hendes mor, Solveig Lumholt, operasanger. Norbys første ‘møde’ med Nancy Wilson var i form af den absolut eneste rytmiske plade i hele hendes forældres pladesamling. Og derfor var den i sagens natur lidt eksotisk, men det var nu også en ganske melodisk sødme, ja, hele Wilsons udstråling, Cæcilie Norby blev ramt af.

“Som barn forstod jeg jo ikke,  hvad det var, hun sang. Men jeg forstod det særlige nærvær i hendes stemme, varmen, hele hendes fantastiske udstråling. Og så var hun smuk som min mor” fortæller Cæcilie Norby. “…siden har jeg været vild med den måde, hun bevæger sig lydefrit i genrerne, flirtede med poppen allerede meget tidligt i karrieren. Gjorde alt, hun rørte ved til sit eget wilsonske sprog – uforceret og autentisk”

Cæcilie selv gik på Sankt Annæ Gymnasium, kendt for at udklække musikalske talenter. Og siden har hun bevæget sig som vokalist med stor succes i mange genrer, men med især jazzen tæt på hjertet. Hendes sang kan spænde fra det romantiske til det prosaiske, fra det sårbare til det kraftfulde, med enestående improvisatoriske evner. Cæcilie Norby selv slog igennem allerede som 20-årig i orkestrene Frontline og One Two. Siden blev hun et internationalt navn og fik guldrandede pladekontrakter. Hun var den første skandinav, der blev signet direkte til det anerkendte amerikanske jazzlabel Blue Note, hvor igennem hun udgav 4 soloalbums.

I dag er hun signet på Europas største vokale label, ACT Music, med få særudgivelser på sit eget selskab, Loud Lady Music. Hendes helt aktuelle og 15. soloalbum “Sixty” – i anledning af sin 60-års fødselsdag – er et af dem.

Som sit forbillede har Cæcilie Norby haft en karriere, hvor pop og jazz er blevet blandet på smagfulde måder. Hvor Nancy Wilson fik sit ‘ridderslag’ i samarbejdet med alt-saxofonisten, Cannonball Adderley, fik Norby sin jazzsjæl på plads via samarbejdet med bassisten (og livspartneren), svenske Lars Danielsson.

Til denne særlige hyldest spiller Cæcilie Norby med sin trio, bestående af Søren Bebe (klaver) og Krister Brødsgaard (bas). Repertoiret spænder bredt fra Wilson i det ældre jazzkatalog til de senere mere poppede numre. Og et forsøg på at ramme noget af det, som Nancy selv ville have elsket fra det meget lyriske univers, hun var besnæret af. Det var ordene, der udgjorde sangene. Historien. Genrer var uvæsentlige, musikken sit eget sprog.

NANCY WILSON – “SWEET NANCY”

Nancy Sue Wilson var en amerikansk sangerinde, hvis karriere strakte sig over fem årtier, fra midten af ​​1950’erne og til hun trak sig tilbage i begyndelsen af ​​2010’erne. Hun var især bemærkelsesværdig for sin single “(You Don’t Know) How Glad I Am” og hendes version af standarden “Guess Who I Saw Today”. Wilson indspillede mere end 70 albums og vandt tre Grammy’er for sit arbejde. I løbet af sin optrædende karriere blev Wilson klassificeret som sangerinde inden for både blues, jazz, R&B, pop og soul; en “fuldendt skuespillerinde”; og “den komplette entertainer”. Hun fik mange kaldenavne, herunder “Sweet Nancy”, “The Baby”, “Fancy Miss Nancy” og “The Girl With the Honey-Coated Voice”.

Nancy Wilson udvisker grænsen mellem jazzsangerinde og popsangerinde. Født i Chillicothe, Ohio, den 20. februar 1937, er hun yngre end Elvis, Little Richard og Esther Phillips, og kun et år ældre end Etta James og Tina Turner. Alligevel er hun, stilistisk set, verdener væk fra denne rytmisk, rockede samtid. Nancy er mere som en tidligere generation af vokalister som Nat King Cole, Sarah Vaughan eller Billy Eckstine.

“ I just tell people I’m a song stylist. A song stylist allows me the freedom to sing anything I want. If the lyrics and melody please me, then that should be the only criteria for what I choose to sing.” (Nancy Wilson)

Som 15-årig, efter at have optrådt ved et talentshow i Columbus, Ohio, fik Nancy sit eget tv-show to gange om ugen, Skyline Melodies. Hun arbejdede i Carolina Club på Prom Night, med husorkestret dér, og i den sammenhæng stødte hun på saxofonisten Cannonball Adderley, der  sagde til hende: “Hvis du nogensinde kommer til New York, så ring til mig.” Han havde John Levy som manager. Så da Nancy Wilson tog til New York City i 1959, vidste hun, hvad hun ville: at starte en national sangkarriere med John Levy som sin manager og Capitol som sit pladeselskab. Hun fik, hvad hun ville, og resten er, som man siger, historie. “Det, jeg hørte den aften,” huskede Capitol A&R-manden Dave Cavanaugh, “var Dinahs [Washingtons] nasale kvalitet og Billies [Holiday] tårer. Jeg skrev under med det samme.”

En tidlig single, “Guess Who I Saw Today” fra 1961, blev en fast bestanddel i radioen og på jukeboxes over hele USA. Det legendariske album i 1962, Nancy Wilson/Cannonball Adderley, profilerede hende yderligere og forsynede hende med et andet jukebox-hit, Buddy Johnsons “Save Your Love For Me”. Hun hyldede også sit idol, Little Jimmy Scott, med en meget elsket version af “When Did You Leave Heaven”. Nancys mest populære Capitol-singler, den GRAMMY®-prisvindende “(You Don’t Know) How Glad I Am” (#11 Pop, 1964) og “You’re As Right As Rain” (#10 R&B, 1974), er højdepunkter i de i alt 20 pop- og/eller R&B-singler for Capitol.

Efter utallige tv-gæsteoptrædener gav TV-selskabet NBC Nancy hendes egen netværksserie, The Nancy Wilson Show, som hun vandt en Emmy® Award for i sæsonen 1967-68. Hun optrådte også på shows som The Andy Williams Show, The Carol Burnett Show, The Flip Wilson Show, og gennem årene, enten som sig selv eller i lejlighedsvis skuespillerrolle, på tv-serier som I Spy, Room 222, Hawaii Five- O, Police Story, The Cosby Show, Soul Food, New York Undercover og på det seneste Moesha og The Parkers.

Efter år med Capitol, hvoraf hun i mange år lå på bare 2.pladsen – rent salgsmæssigt – efter The Beatles, og overgik selv Sinatra, Peggy Lee, Beach Boys og det tidlige idol Nat King Cole, havde forretningen ændret sig, og Nancy følte, at et nyt label kunne skabe en frisk start. Hun flyttede derfor til selskabet Columbia. Et af de mere interessante albums fra hendes senere periode kom i 1991, da sangeren Barry Manilow fik overdraget en række tekster, skrevet af den afdøde Johnny Mercer, der aldrig havde været sat musik til. Manilow tilføjede melodier og valgte Nancy til at synge alle sangene.

I 1995, da National Public Radio (NPR) ledte efter en velformuleret stemme med både navneværdi og jazz-troværdighed til at være vært for deres “Jazz Profiles”-serie, var Nancy det oplagte valg. Ikke alene kendte hun musikken, men hun kendte også kunstnerne personligt. Hendes første profil for dette program var en hyldest ved Charlie Parkers 75-års fødselsdag.

Nancy Wilson udgav sit sidste album i 2006, “Turned To Blue”, som hun også vandt en Grammy for.  (Kilde: www.missnancywilson.com)

Nancy Wilson døde i 2018 – 81 år gammel.

RUNDT OM NANCY WILSON – Musikhistorisk introduktion til sangeren

Til at berette om Nancy Wilson får vi besøg af musikjournalisten Naya Buric, der gennem en årrække har markeret sig som en af Danmarks førende musikformidlere indenfor jazz og soul. Til daglig er hun musikansvarlig og vært på DR P8, og har derudover også i sit arbejde som musikjournalist kurateret filmrække til Cinemateket, arbejdet som vært og moderator ved bl.a. Tivolis Jazzpris, Det Danske filminstitut, JazzDanmark og The Lake Radio.

Drivkraften bag hendes formidling er en dyb passion for musik og ikke mindst de historiske og samfundsmæssige lag der omgiver den.
Hun har været nomineret for sine gribende podcastserier både i Danmark og internationalt og vandt i 2024 prisen for Årets Musikprogram ved Prix Audio.

PROGRAM – CELEBRATING NANCY WILSON D. 24. – 25. NOVEMBER 2025

CELEBRATING-OPHOLD INKLUDERER:

1 overnatning / Enkeltværelse (rabat ved delt dobbeltværelse kr. 200,- pr. person)

Fuldpension inkl. festmiddag:

Eftermiddagskaffe/te/kage

Musikhistorisk intro

Et glas bobler – derefter 3-retters menu

Koncert

Øl og sodavand kan tilkøbes samt vin til favorable priser 

Morgenbuffet dagen derpå

Morgensang