Ilægning af Begivenheder

« Alle Begivenheder

Collage, Color & Craft UDSOLGT – TILMELD FOR VENTELISTE

30 september - 11:00 - 4 oktober - 11:00

DKK 5.500

Velkommen til en kreativ uge med collage, hvor vi skal lege og eksperimentere med collage og skabe egne collager fra bunden. Vi dykker ned i den ægte collageteknik, hvor vi selv maler vores collagepapir ved at bruge monoprint/trykpresse med forskellige håndværktøjer.

Du får hands on på en masse forskellige teknikker til at trykke de smukkeste papirer med forskellige toneeffekter og mønstre, som gør sig flot.

Collagekunsten udøves på MDF-plader og på en taburet (Ikea- taburet) som du får med hjem. Matrialer indgår i kursusprisen. Medbring blot dit eget forklæde.

Ordet collage kommer af fransk ‘opklæbning’, af colle ‘lim’. Collagen som billedkunstnerisk udtryksform opstod i 1912, da Pablo Picasso og Georges Braque eksperimenterede med denne teknik i forbindelse med udviklingen af kubismen; de kombinerede ofte de pålimede genstande med tegning og maleri.

De fem dage udgør et unikt kursusforløb på et hold med max. 10 deltagere, hvor du udvikler færdigheder og får ny inspiration. Og det kræver kun lyst og nysgerrighed at deltage.

Craft-psykologi er et nyt begreb, der handler om alle de sundhedsfremmende effekter, der er ved at lave håndarbejde. Ligesom vi skal have sund mad og dyrke motion, kan forskningen nu også dokumentere, hvor vigtigt, det er for os at være skabende med vores hænder.

På Tisvilde Højskole får du rig mulighed for at afprøve håndarbejdet med collagekunst på flere niveauer. Du lærer nyt og producerer lækre og brugbare, og ikke mindst dekorative produkter – og ikke mindst – du får redskaber til at forbedre dit mentale helbred.

Udover det kreative univers, vi skal fordybe os i, byder kurset på samvær, højskolesang og naturligvis mulighed for masser af den smukke natur, der omgiver højskolen – Tisvilde Hegn, der skifter til en gylden ham nu og gløder i lune farver, Nordkystens særlige lys, et brusende Kattegat for enden af vejen, fænomenale solnedgange og skovens, dybe stille ro. Vi har haven fuld af tankekroge og livsnyderbænke, skøn mad efter sæsonen og aldrig langt mellem de musikalske indslag.

Vi afslutter ugen med en udstilling af de færdige værker.

Om underviseren:

Sanne Busk er  oprindeligt uddannet skrædder, men er siden uddannet ornitolog og naturformidler, og har undervist i fugle, bl.a. under DOF. Collagen er en stor lidenskab, som hun siden 2014 har gjort til en levevej, da hun sig slog ned som collage-kunstner i Marokko, i den lille fiskerby Essaouira. Her lavede hun collageworkshop for turister og mødte folk fra hele verden. I 2019 flyttede hun sit atelier  hjem til Danmark, og bosatte sig i Sømarke på Møn og åbnede også her dørene for mange turister. Sanne er inspireret af form og farver, bl.a. fra Marokko og 1970’erne. Stilen er minimalistisk og præget af leg med farver og former. Hun har boet et par år i Esbønderup, men er nu på vej til Helsingør.

Kursusprisen er for et enkeltværelse. Ved delt dobbeltværelse gives der kr. 500,- i rabat pr. deltager. Opholdet inkluderer fuld forplejning, kaffe/te/vand undervejs og sengelinned/håndklæde.

Detaljer

Start:
30 september - 11:00
Slut:
4 oktober - 11:00
Pris:
DKK 5.500
Begivenhed Kategori:

Tilmeld kursus

Loading gif