Ilægning af Begivenheder

« Alle Begivenheder

Efterår for bedster & børnebørn II

17 oktober - 11:00 - 19 oktober - 13:30

DKK 2.900

Velkommen til en sjov og hyggelig ferie på Tisvilde Højskole. Efterårsferiens sidste tre dage er i gøglerens tegn. Vi skal sammen lære jongleringens ædle kunst, der efter en masse bump på vejen vil ende ud i en vidunderlig succesoplevelse. Jonglering er fantastisk! Hvad end du har lyst til at fordybe dig alene eller være social med andre, er jonglering en rigtig god aktivitet. Listen over gode til ved at lære at jonglere er lang; jonglering træner bl.a. din motorik, koncentration, balance og nok vigtigst af dem alle, lærer det os, at fejl og gentagelser er nødvendige på vejen til succes. En læring vi alle har godt af at blive mindet om i den tid vi lever i.

I bytte for tabte bolde og små frustrationer, får man til gengæld den mest overvældende følelse af succes og stolthed over sig selv og sin arbejdsindsats, når man efter mange fejl mestrer det man har kæmpet sig til. Jonglering er som at cykle – når man først har knækket koden, vil man altid kunne jonglering med tre tennisbolde eller appelsiner.

Kursets leder er cirkusartist Andreas Brunsborg, der udover at være jonglør og tryllekunstner også er præsident for Magisk Cirkel Danmark. Andreas vil medbringe artister fra Cirkus ZigZag.

Udover at træne jonglering, skal vi hygge, se gøglerforestillinger, holde børnedisco, gå skønne ture, spise god mad og meget meget mere. Glæd jer til en hyggelig, kreativ og lærerig efterårsferie.

Aktiviteterne er fælles for børnebørn og bedsteforældre. Hver dag begynder med morgensang i dagligstuen eller ved guldfiskedammen, og hver aften slutter med aftenhygge. I løbet af dagen vil der udover de planlagte aktiviteter være tid til hygge, leg og samvær med kendte ansigter eller nye venner.

Programmet er tilpasset aldersgruppen børn fra 5 år og opefter. Anfør venligst alder og fornavn på børn ved tilmeldingen.

Om kursuslederen:

Andreas Brunsborg er tryllekunstner, gøgler og legebarn med over ti års professionel erfaring og mere end 400 shows i bagagen. Han er oprindeligt uddannet skolelærer og har en stor indsigt i, hvordan man formidler et stof på en fængende måde. Ved siden af sit virke som optrædende tryllekunstner, er han præsident for Magisk Cirkel Danmark; en trylleforening for alle danske tryllekunstnere.

Pris:
Voksne: kr. 2.900
Barn i enkeltseng: kr. 1.250
Barn ved foldemadras-opredning på gulv: kr. 950,-

OBS! vores dobbeltværelser er forbeholdt til 3 personer eller flere, således at to personer kun kan få et enkeltværelse med opredning.

Opholdet inkluderer fuld forplejning, kaffe/te/vand undervejs og sengelinned/håndklæde.

PROGRAM:

Torsdag d. 17/10
11.00 Ankomst og indkvartering
11.30 Informations- og opstartsmøde
12.00 To-retters menu
13.00 Velkomstforestilling og jongleringsskole i Nørregårdssalen

15.00 Kaffe/te/kage
15.30 Gruppefoto efterfulgt af skattejagt på højskolen
18.00 Kold/varm buffet
19.00 Cirkus ZigZag-show i Nørregårdsalen

20.00 Aftenhygge med sang, kaffe/te/snacks og godnathistorie
21.00 Godnat og tak for i dag

Fredag d. 18/10

08.00 Morgenmad
09.00 Morgensang
09.45 Jongleringsskole i Nørregårdssalen

12.15 To-retters menu
13.00 Jongleringstræning i Nørregårdsalen og tegnehygge i foredragssalen
14.00 Dekorering af halloween-kager i Nørregårdssalen
14.45 Kaffe/te/halloweenkager.
15.15 Gåtur til stranden, hvor vi skal lave silent disco
16.15 Kreaværksted, hvor vi skal lave vores egne cirkusplakater og ballondyr + jongleringstræning i Nørregårdsalen
18.00 Kold/varm buffet
19.00 Diskotek med musikalske lege
20.00 Aftenhygge med sang, kaffe/the, snacks og godnathistorie
21.00 Godnat og tak for i dag

Lørdag d. 19/10

08.00 Morgenmad
09.00 Morgensang
10.00 Cirkus-biograf, hvor vi skal se Busters Verden
12.00 To-retters menu
13.00 Diplomoverrækkelse + farvel og tak for denne gang

Detaljer

Start:
17 oktober - 11:00
Slut:
19 oktober - 13:30
Pris:
DKK 2.900
Begivenhed Kategori:

Tilmeld kursus

Loading gif