Ilægning af Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er udløbet.

Efterår for bedster & børnebørn I UDSOLGT – TILMELD FOR VENTELISTE!

14 oktober, 2024 - 11:00 - 16 oktober, 2024 - 13:30

DKK 2.900

Velkommen til en sjov og hyggelig ferie på Tisvilde Højskole. Igen i år præsenterer vi vores traditionsrige efterårsferieprogram, som er tilpasset aldersgruppen børn fra 5 år og opefter.

Programmet tager afsæt i trylleri og magiens verden. Vi får besøg af tryllekunstner Andreas Brunsborg, der med sin baggrund som skolelærer, professionel tryllekunstner og præsident for Magisk Cirkel vil invitere jer med ind i magiens verden.

Vi skal arbejde med billedkunstner Marie Lau Krogh i en kreativ workshop, og skabe vores egne værker. Maria Lau Krogh arbejder med maleri, tegning, illustration, vægmaleri, udsmykning og skulptur. For hende er det vigtigt at inddrage legen, mulighederne, det eksperimenterende og friheden, for at fantasien og kunsten kan flyde frit. Den giver nemlig mulighed for at opnå nye erfaringer og erkendelser, og for at se verden fra en ny vinkel.

Aktiviteterne er fælles for børnebørn og bedsteforældre. Hver dag begynder med morgensang i dagligstuen eller ved guldfiskedammen, og hver aften slutter med aftenhygge. I løbet af dagen vil der udover de planlagte aktiviteter være tid til hygge, leg og samvær med kendte ansigter eller nye venner.

Her er bøger, brætspil, tegnematerialer og udendørs legetøj. Forstander Mogens Johansen vil sørge for morgensangen og den helt rette højskolestemning. Anfør venligst alder og fornavn på børn ved tilmeldingen.

DOWNLOAD PROGRAMMET HER

Kursusledere: Andreas Brunsborg og Mogens Johansen.

Pris:
Voksne: kr. 2.900
Barn i enkeltseng: kr. 1.250
Barn ved foldemadras-opredning på gulv: kr. 950,-

OBS! vores dobbeltværelser er forbeholdt til 3 personer eller flere, således at to personer kun kan få et enkeltværelse med opredning.

Opholdet inkluderer fuld forplejning, kaffe/te/vand undervejs og sengelinned/håndklæde.

PROGRAM:

Mandag d. 14/10

11.00  Ankomst og indkvartering
11.30  Informations- og opstartsmøde
12.00  To-retters menu
13.00  Trylleskole
15.00  Kaffe/te/kage
15.30  Gruppefoto efterfulgt af gåtur til stranden, hvor vi skal lave silent disco
18.00  Kold/varm buffet
19.00  Det store gallashow med Den Mystiske Mister Medister
20.00  Aftenhygge med sang, kaffe/te/snacks og godnathistorie
21.00  Godnat og tak for i dag

Tirsdag d. 15/10

08.00  Morgenmad
09.00  Morgensang
09.45   Det magiske kreaværksted med Marie Lau Krogh

12.15  To-retters menu
13.00  Kunstudstilling af jeres værker, som I selvfølgelig skal have med hjem.
14.00  Dekorering af halloween-kager
14.45  Kaffe/te/halloweenkager.
15.15  Spadseretur til udsigten.
16.15  Tegneværksted, hvor vi skal lave vores egne trylleplakater og ballondyr
18.00  Kold/varm buffet
19.00  Diskotek med musikalske lege
20.00  Aftenhygge med sang, kaffe/the, snacks og godnathistorie
21.00  Godnat og tak for i dag

Onsdag d. 16/10

08.00  Morgenmad
09.00  Morgensang
10.00  Trylle-biograf, hvor vi skal se Busters Verden
12.00  To-retters menu
13.00  Diplomoverrækkelse + farvel og tak for denne gang

Detaljer

Start:
14 oktober, 2024 - 11:00
Slut:
16 oktober, 2024 - 13:30
Pris:
DKK 2.900
Begivenhed Kategori:

Dette kursus er lukket for tilmeldinger