
Fransk efterår
13 oktober - 14:30 - 15 oktober - 14:30
DKK 2.800
Alle vores kurser er inkl. fuld forplejning og linned/håndklæde på værelserne. Hvis du ønsker enkeltværelse tillægges kursusprisen kr. 300,-/500,-
Elsker du Frankrig? Føler du dig inspireret af fransk kultur, historie og levevis? Holder du af la cuisine française og de franske vine? Så er dette kurset for dig. I en weekend kommer alt til at handle om ’le midi de la France’ (Sydfrankrig) – og det hele foregår på fransk!
Efteråret er gyldent over Sydfrankring, men bestemt også over det gamle fiskeleje, Tisvildeleje, og højskolen som skaber lun ramme om alt det bedste fra lavendellandet.
Vi skal allerførst høre om Frankrigs næststørste by, Marseille, hvis historie er spændende og overraskende. Og derefter rettes fokus mod to kendte kunstnere, der har gjort sig gældende i netop denne region: forfatteren Marcel Pagnol og maleren Paul Cézanne.
Vi skal undervejs se to film, som begge har Sydfrankrig som omdrejningspunkt: Marseille (2016) og Jean de Florette (1986), der viser forskellige sider af historien og mentaliteten i denne del af Frankrig.
Kurset byder desuden på en formiddag med workshops, hvor deltagerne får mulighed for at tale fransk efter lyst og evne.
Højskolen summer af musik og store armbevægelser, mais oui, og af fællessang med fransk på programmet, lystig snak og varmt samvær. Også køkkenet har taget det frankofile forklæde på og disker op med lækkerier. Vi skal nyde den fantastiske natur omkring os, der flammer i brændte farver, Nordkystens særlige lys, et brusende Kattegat for enden af vejen, fænomenale solnedgange og skovens, dybe stille ro.
Bienvenue!
Kursusleder/underviser: Kamel Benkaaba underviser i fransk på Studieskolen i København og i film og filmhistorie på Københavns Universitet. Han har tidligere undervist i filmvidenskab på Aix-en-Provences Universitet.
Kursusleder/underviser: Jørgen Stormgaard har undervist i fransk på Københavns Universitet, RUC og diverse gymnasier og er nu fransklærer i AOF og på Folkeuniversitetet i København.
Programme: Le midi de la France – du 13 au 15 octobre 2023
Her til download: FRANSK EFTERÅR D. 13. – 15. OKTOBER PÅ TISVILDE HØJSKOLE
Vendredi:
14h30: Arrivée
15h30-17h30: Conférence sur Marseille par Jørgen Stormgaard
19h30-21h30: Film-débat : Marseille (2016) de Kad Merad avec Kamel Benkaaba
Samedi:
9h00-9h30: Chant matinal
10h00-12h00: Conférence sur Marcel Pagnol par Kamel Benkaaba
15h00-17h00: Conférence sur Paul Cézanne par Kamel Benkaaba
19h30-21h30: Film-débat: Jean de Florette (2007) de Claude Berri avec Jørgen Stormgaard
Dimanche:
9h00-9h30: Chant matinal
10h00-12h00: Ateliers sur Marseille avec Jørgen Stormgaard
14h30: Départ