
- Denne begivenhed er udløbet.
Fransk for fuld udblæsning
27 marts - 11:00 - 31 marts - 10:00
DKK 4.400
Kursusbeskrivelse:
Elsker du Frankrig? Føler du dig inspireret af fransk kultur, historie og levevis? Holder du af la cuisine française og de franske vine? Så er dette kurset for dig. I fire dage kommer alt til at handle om Frankrig, og det hele foregår på fransk!
Der er denne gang fokus på fransk musik, og vi skal bla. høre om visesanger Charles Aznavour, Georges Brassens, Juliette Gréco og Patrick Bruel. Desuden byder kurset på foredrag om jazzmusikere Django Reinhardt og komponisten Maurice Ravel.
Vi skal yderligere se to film, som er relaterede til temaet, og der vil være to eftermiddage med workshops, hvor deltagerne får mulighed for at tale fransk efter lyst og evne. Kamel Benkaaba og Jørgen Stormgaard står for foredragene.
Den sidste aften får vi en koncert med fransk musik med sangerinden Eva Malmqvist og musikerne Søren Svagin og Mogens Johansen.
Kursusleder: Jørgen Stormgaard
Se hele programmet her: Fransk for fuld udblæsning