Ilægning af Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er udløbet.

Garnfarvning

8 april - 11:00 - 12 april - 13:30

DKK 5.000

Farv dit eget garn i mikrobølgeovn med forskellige sjove teknikker. Kom og lær at farve dit eget garn på en kreativ og nem måde. Garnet dryppes med en eller flere farver, puttes få minutter i mikrobølgeovnen, vaskes og så er det færdigt.

Velkommen i et farvebrus af et garnfarvningskursus med Pernille Cordes som underviser. Her vil du lære forskellige teknikker som håndfarvning, speckles, tone-i-tone farvning og flerfarvet garn. Du får fantastiske resultater og garn med hjem, som er lige til at gå i gang med.

Håndfarvning af garn er blevet meget populært i Danmark, og med dette kursus får du rig mulighed for selv at prøve det af derhjemme efterfølgende.

Farverne hedder Acid-Dyes (silkemalingsfarver) og er de mest miljøvenlige garnfarver. Garnet varmebehandles i mikrobølgeovn i få minutter, så farven fikseres og ikke smitter af, da de er både vaskeægte og farveægte.

Kurset er både for begyndere og øvede, og der vil være rig mulighed for individuel vejledning. Efter kurset er du klar til at gå i gang med garnfarvning derhjemme.

Mens vi sætter kulør i garnet, så er farverne også på spring i det forårskåde Tisvilde og omegn, hvor man for alvor tager hul på udelivet og lyse fornøjelser. Der er rig mulighed for nyde badebyen næsten uden turister, ture langs kysten og i den fantastiske natur lige omkring os. Men her er også både småblunderkroge og livsnyderbænke i vores højskolehave. Aldrig langt mellem de musiske indslag og stensikker samværsgaranti. Vi skal nyde håndarbejdet, men også højskoleliv med fællessang, spirende forårslækkerier og lune indslag, der trækker smilebåndet opad.

Kort før kurset modtager du en velkomstmail med en liste over ting, du bedes medbringe. Du må påregne ca. 1200 kr. til materialeudgifter inkl. garn og farver, som afregnes direkte med underviser på kurset.

Garnfarvnings-kurset kører parallelt med kurset Broderi – en leg med farver v/Kate Himmelstrup, så der er farver for fuld skala på hele højskolen!

Til download: Program for ugen

Om underviser:
Pernille Cordes er strikke- og hækledesigner, forfatter, underviser og indehaver af webshoppen Englegarn. Læs mere på http://www.englegarn.dk

OBS: Kursusprisen er for et enkeltværelse. Ved delt dobbeltværelse gives der kr. 500,- i rabat pr. deltager. Opholdet inkluderer fuld forplejning, kaffe/te/vand undervejs og sengelinned/håndklæde.

Detaljer

Start:
8 april - 11:00
Slut:
12 april - 13:30
Pris:
DKK 5.000
Begivenhed Kategori:

Dette kursus er lukket for tilmeldinger