Ilægning af Begivenheder

« Alle Begivenheder

Garnfarvning med Pernille Cordes

15 september, 2025 - 11:00 - 19 september, 2025 - 13:30

DKK 5.500

Farv dit eget garn i mikrobølgeovn med forskellige sjove teknikker. Kom og lær at farve dit eget garn på en kreativ og nem måde. Garnet dryppes med en eller flere farver, puttes få minutter i mikrobølgeovnen, vaskes og så er det færdigt.

Velkommen i et farvebrus af et garnfarvningskursus med Pernille Cordes som underviser. Her vil du lære forskellige teknikker som håndfarvning, speckles, tone-i-tone farvning og flerfarvet garn. Du får fantastiske resultater og garn med hjem, som er lige til at gå i gang med.

Håndfarvning af garn er blevet meget populært i Danmark, og med dette kursus får du rig mulighed for selv at prøve det af derhjemme efterfølgende.

Farverne hedder Acid-Dyes (silkemalingsfarver) og er de mest miljøvenlige garnfarver. Garnet varmebehandles i mikrobølgeovn i få minutter, så farven fikseres og ikke smitter af, da de er både vaskeægte og farveægte.

Kurset er både for begyndere og øvede, og der vil være rig mulighed for individuel vejledning. Efter kurset er du klar til at gå i gang med garnfarvning derhjemme.

Udover kulør i lange baner byder kurset på samvær, højskolesang og naturligvis mulighed for masser af den smukke natur, der omgiver højskolen, Tisvilde Hegn og Kattegat for enden af vejen. Mens vi farver løs på højskolen er sensommeren stadig på varmt blus over Tisvilde, der har stråhatten på sned og klipklappergangen i adstadigt tempo. Der er også rig mulighed for nyde strandlivet, badebyen, gallerier og små, hyggelige butikker. Men her er også både småblunderkroge og livsnyderbænke i vores højskolehave. Aldrig langt mellem de musikalske indslag og latter i litermål.

Kort før kurset modtager du en velkomstmail med en liste over ting, du bedes medbringe. Du må påregne ca. 1200 kr. til materialeudgifter inkl. garn og farver, som afregnes direkte med underviser på kurset.

Garnfarvnings-kurset kører parallelt med broderikursus v/Karen Marie Dehn.

Om underviser:
Pernille Cordes er strikke- og hækledesigner, forfatter, underviser og indehaver af Strikke Akademiet.

Service-info: For dig, der evt. kommer langvejs fra, skal du vide, at selve programmet på ankomstdagen først starter kl. 13.30, og at du således kun misser frokosten, hvis du benytter tiden bedre ifht. transporten hertil.

Kursusprisen er for et enkeltværelse. Ved delt dobbeltværelse gives der kr. 500,- i rabat pr. deltager. Opholdet inkluderer fuld forplejning, kaffe/te/vand undervejs og sengelinned/håndklæde.

Detaljer

Start:
15 september, 2025 - 11:00
Slut:
19 september, 2025 - 13:30
Pris:
DKK 5.500
Begivenhed Kategori:

Tilmeld kursus

Loading gif