Ilægning af Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er udløbet.

Hjernesmart vaneændring UDSOLGT – TILMELD FOR VENTELISTE!

8 januar - 11:00 - 12 januar - 13:30

DKK 6.500

Sæt alle dine skemaer på pause! Dine flueben, dine utilstrækkelighedsfølelser og dine nytårsforsætter. Send din indre dommer på ferie –  med enkeltbillet – og pensioner skyld og skam.

Mennesker kan let tro, at vaneændring handler om at piske sig selv til dårlig samvittighed. Eller om at sætte sig overambitiøse mål, som de brækker halsen på.

Hjernesmart vaneændring er anderledes. Her handler det om stille og roligt at gøre hjernen til en medspiller i stedet for modspiller. At kunne gennemskue de julelege, din hjerne laver med dig. Og at kunne stå stærkere på dine to ben – og med dine værdier – i verden.

På kurset her bliver du meget klogere på ‘stierne i hjernen’. Du lærer fra kvinden bag begrebet, Anette Prehn, hvorfor vaneændring er som gåture i skoven. Du trænes op i ‘vaneændringens maskinrum’, så du skridt for skridt kan vanedanne dig selv.

En af de vigtigste vaner, du som menneske kan opbygge, er livsmod, forbundethed og accept af ufuldstændighed. Ingen af os har groet vinger. Vi er alle fejlbarlige. Vi repeterer gamle, uhensigtsmæssige vaner. Vi falder. Men vi kan lære at rejse os op, igen og igen. Når vi opdager, at vi er på vej afsted på ‘gamle’ og uhensigtsmæssige stier, kan vi øve os på sti-skiftet: At svirpe tilbage til mere hensigtsmæssige vanestier.

Hjernesmart vaneændring bygger på en dyb accept af, at mennesker er vidunderligt forskellige. Vi bruger bl.a. fællessangens sprog til at opbygge din indre tro på, at du er forbundet i verden med andre smukke mennesker, og at vi alle gør det bedste med de ressourcer, vi nu engang har.

Højskolen er en varm vinterhule med fællessang og lunt humør. Vi trodser januarmørket på milde toner i et rart fællesskab, mens der serveres lækkerier fra køkkenet og omsorgsfuld forplejning. Og der bliver mulighed for at ture rundt i det vinterlige fiskerleje, når det rusker rask i Kattegat og i den gamle troldeskov. Men der kan også være magisk tyst i Tisvilde Hegn, så sjælen finder absolut ro, mens du får din hjerne som medspiller.

Kurset byder på gæster udefra, og vi spiller op til dans og festligheder torsdag aften. Alle er velkomne. Vi anbefaler, at man er mindst 25 og højst 125 år. Grib muligheden for at begynde det nye år på en skøn, lærerig og livsbekræftende måde!

Download programmet her: Ugeplan – Hjernesmart vaneændring d. 8. – 12. januar 2024

OBS: Kursusprisen er for et enkeltværelse. Ved delt dobbeltværelse gives der kr. 500,- i rabat pr. deltager.

Om underviser:

Anette Prehn er sociolog og bestsellerforfatter til bl.a. ”Hjernesmart ledelse”, ”Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring” samt ”Hjernevenner”. Hun har i årevis undervist mennesker i hjernesmart vaneændring og er for tiden i gang med at skrive en bog om emnet. Læs mere om Anettes arbejde på hjernesmart.dk (hendes bøger og foredrag) eller anetteprehn.dk (hendes fællessange til Danmark).

Her videoen, der blev lavet ifm. et af Anette Prehns kurser i hjernesmart vaneændring

Tidligere kursister på Anette Prehns kurser på Tisvilde Højskole siger:
”Magisk, formidabelt, varmt. Vi har været i praktik i forbundethed.”
”Det har været livsvitaminer.”
”Øvelserne, Anette har givet os, har været dybe spørgsmål i et meget trygt rum.”
”Det var et genialt forum, der gav stof til eftertanke.”

Detaljer

Start:
8 januar - 11:00
Slut:
12 januar - 13:30
Pris:
DKK 6.500
Begivenhed Kategori:

Dette kursus er lukket for tilmeldinger