Hvornår var det lige, at det gik helt galt for den moderne kunst? Mange går på kunstmuseum i dag og har svært ved at se forskel på det, de har betalt for at se, og det som rengøringsfolkene glemte at tage med sig. Hvordan kan det være? Hvorfor skal man stort set have Den udvidede Ledvogtereksamen for at forstå kunstens nyeste frembringelser?

Hvordan bliver en død kæmpehaj konserveret i formaldehyd i et akvarie til kunst, og hvad sker der for hende, som udstillede sin tidligere elskers afskedsbrev og lod det fortolke af 107 forskellige kvindelige specialister, herunder en stepdanser, en erhvervsjurist og en operasanger?

I foråret 2024 indgik Akademiraadet et forlig med den fyrede institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld. Hun havde som medlem af gruppen Anonyme Kunstnere smidt en gipskopi af en buste af Frederik V i Københavns Havn for, ”at italesætte de måder, hvorpå kolonitiden er usynliggjort”. Hvad iagttagere uden for kunstens lukkede cirkler opfattede som overlagt hærværk mod Kunstakademiets ejendom – tilmed begået af en daværende ansat – blev af Akademiraadet i forliget anerkendt som et kunstværk, som ligger i ”overensstemmelse med alment anerkendte kunstbegreber inden for international samtidskunst”. Hvad handler den diskussion om?

Kunsthistorien indeholder en række radikale brud, hvor yngre kunstnere har gjort op med deres fader- og moderfigurer. Mange af dem har nået avisernes spalter som chok, oplæg til forargelse og almindeligt clickbait. Der er ingen ende på den omsorg, offentligheden har haft for slagtede heste, udstoppede hundehvalpe og guldfisk i blendere, på trods af, at vi i Danmark har en svinekødsproduktion, som frembringer knap 28.000 døde pattegrise om dagen.

Undervejs har der været gode, ferme, fokuserede og habile kunstnere, som pludselig har opdaget, at de er steget på det forkerte tog. Hvad de er blevet fascineret af og har dygtiggjort sig i under deres uddannelse er pludseligt blevet umoderne, fordi hele kunstcirkusset har rykket teltpælene op og er draget videre til nye erkendelser og virkemåder.

I en uges kunstkarrussel tager journalisten og foredragsholderen Adrian Lloyd Hughes fat på kunsthistorien og giver den en ordentlig rusketur. Han slår smut hen over de højest skummende bølgetoppe i verdenskunstens frembringelser helt fra hulemaleriernes tid, og forklarer hvordan denne eller hin kunstner pludselig var den, som kunne præsentere sidste skrig fra Paris. Du kommer blandt meget andet til at høre om et portræt, som den portrætterede beklagede sig over var ”alt for sandt”, og et andet portræt, som af indlysende grunde ikke måtte ligne den, det skulle forestille.

Selv om originalitet er kunstens allermest værdifulde valuta, er det ikke nødvendigvis den, der får ideen først, som får den største opmærksomhed. Vi kommer også til at forstå, hvordan det kan give mening at omtale et værk udelukkende for det galleri, det er købt i, som ”En ægte Asbæk”. Og Hughes vil også forklare, hvordan et maleri muligvis malet af Leonardo da Vinci for nogle kan være knap tre milliarder danske kroner værd, og hvordan et andet værk kan 14-doble sin værdi efter at være rejst verden rundt.

Forskellige gæsteundervisere og kunstnere kommer forbi og fortæller om deres egne værker og hvad, der driver dem. Mød bl.a. Christian Schmidt-Rasmussen og Allan Otte.

Christian Schmidt-Rasmussen vil til marts næste år være Danmarksberømt for sin ikoniske og banebrydende udsmykning af den nye metrostation på Mozarts Plads i Sydhavnen, formentlig metroens hidtil flotteste. Se her et udsnit af udsmykningen. Christian er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1986-92, har været lektor ved Det jyske kunstakademi 1998-2004 og er repræsenteret på bl.a. Statens museum for kunst i Danmark, på Kobberstiksamlingen, Kastrupgård samlingen og Sammlung Essl i Wien. Han har tidligere været repræsenteret af Galleri Nicolai Wallner.

Allan Otte er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 2002-2007 og en af landets mest efterspurgte malere. Han har udstillet på de fleste af Danmarks kunstmuseer og indgår i deres samlinger. Han maler så langsomt, at køberne må stå i kø i årevis for at komme til. Hans fotorealistiske motiver er ofte scener fra landbruget, og hans uhyre detaljerede og punktvise malemåde får det færdige resultat til at give mindelser om tekstilkunst. De sidste par år har han fået flere og flere portrætbestillinger, som han kan fortælle om i det omfang, at de er offentliggjorte.

I løbet af ugen tager vi også på besøg i lokalt Tisvilde-galleri. Kurset vil give dig et større indblik i såvel den ældre som den moderne kunst og vil også give gode tips til dem, der ønsker at købe og eventuelt samle på kunst.

Marts indvarsler foråret og vi har noget af Danmarks smukkeste natur lige uden for døren – Tisvilde Hegn i baghaven, troldeskov og hyggelige, krattede stier gennem sandflugtsplantagen og til Kattegat for enden af vejen. Her er både fantastiske udsigter og sjælfulde stunder med solnedgange, man får lyst til at klappe af. Rene kunstværker i sig selv. Der bliver mulighed for at trave i det skønne nabolag i tidlig forårskulør. Men højskoledagene byder selvklart også på morgensang fra højskolesangbogen, køkkenets lækkerier – bestemt af årstiden. Gode snakke og muntre, musikalske indslag.

Om kursusleder:
Adrian Hughes (f.1962) journalist, forfatter, foredragsholder og moderator. Har siden 1987 arbejdet som formidler af kunst, kultur og historie, først ved TV2 Lorry og siden for DR. Han har været tilrettelægger og vært på Smagsdommerne, Kunstquiz, Historiequizzen og siden 2017 DR P1’s Klog på Sprog.

Service-info: For dig, der evt. kommer langvejs fra, skal du vide, at selve programmet på ankomstdagen først starter kl. 13.30, og at du således kun misser frokosten, hvis du benytter tiden bedre ifht. transporten hertil.

Vignet-billede: Adrian Lloyd Hughes – Foto af Helle Urbild