
- Denne begivenhed er udløbet.
Sommerbridge (Udsolgt – Tilmeld for venteliste)
13 august - 15:00 - 18 august - 11:00
DKK 5.500
Nyd fem dage på Tisvilde Højskole, hvor hovedvægten er på bridgeundervisning og turneringer, men tid til at opleve Tisvilde og den skønne natur i området.
Dagene starter med morgenmad og morgensamling inden formiddagens bridgeundervisning. Den daglige turnering spilles typisk om aftenen, og nogle af eftermiddagene vil der være mulighed for praktisk træning med lagte spil. Man skal have kendskab til bridge for at deltage, men kurset henvender sig både til let øvede bridgespillere og mere erfarne spillere.
Normalt er der deltagere nok til, at turneringen spilles i styrkeinddelte rækker, og man kan vælge mellem undervisning på A- eller B-niveau.
Søndag er der velkomst med kaffe og kage kl. 15, hvor instruktørerne informerer om ugens program og sammensætter singlerne efter bedste evne.
Afhængig af holdets størrelse vil en eller to af Danmarks bedste bridgeinstruktører, Christian Reinholdt og/eller Knut Blakset og/eller H.C. Nielsen lede bridgeturneringerne samt stå for undervisningen.
Torsdag aften afsluttes med festmiddag samt levende musik så husk at kridte danseskoene!
For yderligere information om bridgen kontakt Knut Blakset 20964301 eller Christian Reinholdt 41415196.
Der tages forbehold for ændringer, hvis det skulle blive nødvendigt