Ilægning af Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er udløbet.

Strikkestafetten (Få ledige pladser)

31 oktober - 4 november

DKK 3.895

Strikkestafetten – design dit eget personlige Tisvilde-sjal
31. oktober – 4. november 2022

Kursusledere: Jytte Pallisgaard og Katrine Wohllebe

Er du klar til en kreativ strikkefest?
I denne uge skal vi arbejde med designprocessen fra idé til udførelse, samt de faser man kan komme igennem undervejs. Målet er, at hver deltager i løbet af ugen kommer i gang med at strikke sit eget personlige “Tisvilde-sjal”, og at vi får sat nogle af alle de forrygende strikkekompetencer i spil, som de fleste kursister har med i bagagen fra tidligere projekter, kurser og workshops.

Vi begynder med at finde visuelle input i og omkring højskolen, som kan bruges som inspiration til at designe et personligt sjal. Med afsæt i denne inspiration laver vi vikleprøver for at visualisere farvekombinationer. Vi strikker prøver i strukturer, som kan afspejle vores visuelle udgangspunkt. Og vi undersøger sjalsfaconer, som kan passe til vores ide.
Til støtte for processen vil underviserne i løbet af ugen holde forskellige oplæg om fx farvesammensætning og materialelære, og der vil også være små “emneværksteder” om fx kanter, ind-/udtagninger og opslagninger/aflukninger. Der vil også løbende være rig mulighed for individuel og gruppevis sparring med underviserne om ideer og teknikker.
Når vi når hen over midten af ugen, vil de fleste kursister formentlig være i gang med – eller tæt på – at strikke hver deres helt personlige Tisvilde-sjal – skabt med inspiration fra højskolen, hvor vi holder så meget af at komme.

Vi glæder os til at strikke sammen med jer!
De bedste hilsner fra Jytte og Katrine

Detaljer

Start:
31 oktober
Slut:
4 november
Pris:
DKK 3.895
Begivenhed Tags:

Dette kursus er lukket for tilmeldinger