Ilægning af Begivenheder

« Alle Begivenheder

Woodstock Revival

7 marts, 2023 - 11:00 - 9 marts, 2023 - 11:00

DKK 3.300

Woodstock-dage på Tisvilde Højskole

Foredrag 1- Woodstock – tre dage med fred – tre dage med kaos:
Den 15. august 1969 begyndte tre dage med musik på en mark i staten New York.
Det var ikke en normal festival. Det var en festival arrangeret af en ny type unge, som havde
et alternativt syn på verden. Det var også en festival i en kæmpe størrelsesorden med nogle
af tidens største musiknavne.
Men der var overhovedet ikke styr på logistikken. Der væltede folk ind uden billetter og man
regner med at der kom ca. 450.000 mennesker til Woodstock i de dage. Det skabte
trafikkaos og uvejr gjorde forholdene forfærdelige. Området blev erklæret i
undtagelsestilstand, så militæret kunne komme ind med nødhjælp.
Det var dog ikke disse kaotiske tilstande, der fik Woodstockfestivalen til at gå over i
historien. Det var måden publikum fik alting til at fungere på, og gav håb om et nyt samfund
med Flower Power, frihed og fred. Og ikke mindst musikerne og deres optrædener gjorde
Woodstock til en legendarisk historie. Mange musikere fik ændret deres liv efter festivalen.
Faktisk ændrede hele musikscenen sig.
Det hele krydres med masser af billeder.
Efter foredraget ser vi på optagelser fra festivalen og hører noget af den gode musik.

Foredrag 2 – Fra Woodstock til Roskilde:
Efterdønningerne af Woodstock blev langvarige. Dog ikke i USA, hvor man et halvt år efter
forsøgte med et Woodstock nummer to i Californien. Det blev en gyser, som lagde den type
store koncerter i graven i mange år. I England oplevede man også store problemer og de
store musikfestivaler standsede også brat i hjemlandet for de største rockfænomener.
Men i Danmark skete der det stik modsatte. Woodstock inspirerede til flere forskellige
lignende festivaler. Det har endt både i Thylejren og i Roskildefestivalen. Men det kommer
nok bag på de fleste, at der faktisk var såkaldte Beatfestivaler før Woodstock i Danmark.
At der i dag er store festivaler i England, skyldes dansk succes med at afholde festivaler. I
USA har man forsøgt at genoplive Woodstock flere gange, med katastrofale udfald.
Igen masser af billeder og optagelser til foredraget.

Foredrag 3 – Da musikken så lyset:

En væsentlig del af musikscenen i England og USA, var det psykedeliske lysshow. Vi skal se
nærmere på hvad det gik ud på og høre hvorfor netop Woodstockfestivalen ændrede den
visuelle del af musikoplevelsen. Vi skal også høre om den danske scene, som igen reagerede
fuldstændig modsat af den engelske og amerikanske.
I foredraget hører vi også historien om hvordan det psykedeliske lys kom til Danmark med
den mystiske lysmand: Ian “Pip” Carter. Det er en historie om det tidlige Pink Floyd, og
bygger på unikke interviews af folk omkring det engelske band og af danske lysmænd som
var pionere på beatscenen herhjemme.
Vi kommer også til at opleve et lysshow – om end digitalt – men skabt af en af de
legendariske lysmænd fra dengang lysmanden var en del af bandet.

Detaljer

Start:
7 marts, 2023 - 11:00
Slut:
9 marts, 2023 - 11:00
Pris:
DKK 3.300
Begivenhed Kategori:
Begivenhed Tags:
Hjemmeside:
tisvildehoejskole.dk

Tilmeld kursus

Loading gif