Cathrine Legardh

Dansk jazzvokalist og komponist med svensk/norsk familiebaggrund. Uddannet musiklærer, men forlod lærergerningen i 2006. Har udgivet syv albums på det hæderkronede jazz-label Storyville Records, har turneret flittigt i ind og udland.

Hun dyrker særligt den nordiske tone, både, når hun hylder det svenske jazzikon, Monica Zetterlund, såvel som den danske digter, Tove Ditlevsen. Herudover optræder hun i børnejazzorkestret NullerNix og har i den henseende udgivet to albums og en bog samt udarbejdet undervisningsmaterialer for musikforlaget Wilhelm Hansen.

Legardh har været nomineret til Music Awards tre gange – både her til lands og i Island – ifm. sit samarbejde med komponist / saxofonist Sigurður Flosason. Senest blev det dansksprogede album ‘Stilhed & Storm’ nomineret til ’Jazz Album of the Year’ i marts 2024 ved Icelandic Music Awards.   www.legardh.dk

Lasse & Mathilde

Lasse & Mathilde, som alle er på fornavn med er blevet ikoner, og har været der for publikum siden 1975 i alle mulige sammenhænge. De lyder dog også efternavnene Helner og Bondo.

Sammen har de spillet alt fra store festivaler til små klubber og foreninger, opvarmning for Bob Dylan / Santana i Parken, Gi’ en hånd til Afrika samme sted og ikke mindst Midtfyns Festival, som de var med til at starte. Inspirationer fra New Orleans, Daniel Lanois Kingsway Studio, og samarbejdet med de bedste musikere i Danmark. De har skabt deres helt egen unikke stil med stemningsfulde melodier, meningsfyldte tekster og gode historier og anekdoter.  www.lasseogmathilde.dk

M.C. Hansen

M.C. Hansen er historiefortæller, sangskriver og guitarist og udstikker en ny retning for sine musikalske fortællinger fuld af billedsprog og referencer til hverdagen og den landsby, vi kalder “Danmark”. Mættet med billedsprog og med fokus på den musikalske iscenesættelse af historiefortællingen er en koncert med M.C. Hansen et spejl af hverdagens mirakler og persongalleri. Den musikalske inspiration spænder fra amerikansk folk- og rockmusik til historiefortælling, højskolesangbogen Benny Andersen. Fra Woody Guthrie, Bob Dylan og Townes Van Zandt til Ulf Lundell og Allan Olsen. 

M.C. Hansen blev kåret som Årets Visesanger 2024 og som årets Sangskriver i Danmark ved DMA 2017, har modtaget DPAs Påskønnelseslegat 2018 og Vordingborg Kommunes Kulturpris 2019.   www.mchansen.com 

 Lyt her –  Syv Ege 

 Og her:  Hvis jeg dør først


Anna Kruse

Den svenske sanger og komponist Anna Kruse har været bosiddende i København gennem mange år. Hun har været en del af den danske musikscene siden hun kom hertil som udvekslingsstudent på Rytmisk Musikkonservatorium tilbage i 1998. Annas seneste album ”Barndomsträd” blev nomineret til en DMA JAZZ som bedste Vokalalbum i 2021. Anna har lavet 7 tidligere albums med Edith Södergran tekster. Anna henter inspiration både fra jazz, folkemusik og den klassiske verden, hvilket tit afspejler sig i helt nye og inspirerende samarbejder.  www.annakruse.dk

Katrina Petersen

Dansk/færøske Katrina Petersen er diplomuddannet sanger og sangpædagog fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Hun er opvokset i København med en færøsk mor og dansk far og med stærke familiære bånd til Færøerne.

Katrina er en alsidig sangerinde, der bevæger sig mellem stilarterne jazz, pop og folkesang, især fra Balkan og Norden. Hun har de sidste 25 år beskæftiget sig indgående med folkesang fra Bulgarien og dyrket sangtraditionen i ensemblet “Vokalselskabet GLAS”, med hvem hun har udgivet fire albums og været nomineret til en DMA tre gange. Katrina har udgivet CD’en “Colourless Day” i eget navn indspillet på Færøerne med egne kompositioner, og hun akkompagnerer ofte sig selv på klaver eller guitar. www.katrinasounds.com