Meld dig ind i Tisvilde Højskoles venner
Alle Venneforeningens medlemmer har meldt sig ind efter en god oplevelse på eller i forbindelse med højskolen.
Vi håber du/I bliver de næste, der melder sig ind, for på den måde at støtte højskolen, og få mere end 400 nye venner.
Som medlem støtter du højskolens forskønnelse og brugbarhed til glæde for højskolens kursister og gæster.
Som medlem kan du deltage i Venneforeningens arrangementer, der alle ske i et tæt samarbejde med højskolen, og du/I får indflydelse på generalforsamlingen, der afholdes i årets første kvartal, og som bestemmer hvilke donationer der skal gives til skolen. Du modtager derudover løbende informationer, om hvad der foregår på højskolen, og bliver iblandt de første, der modtager gode tilbud.
Foreningen blev startet i efteråret 2006, og alle de økonomiske midler der kommer ind, bliver brugt til at forskønne og forbedre højskolens interiør og udearealer. Gennem årene har Venneforeningens f.eks. bidraget til at få malet hele skolen udendørs, oprenset fiskedammen, indkøbt lokalelyddæmpning, højtalere, AV-udstyr, gulvtæpper og stoleflet, og ikke mindst kunst på væggene.
Venneforeningens støtte er af uvurderlig betydning for højskolen, for den modtager ingen økonomisk støtte, hverken fra kommuner, regioner eller staten.
Driften af skolen hviler på et non-profit princip. Så støtten falder på et tørt sted.
Hvis du/I vil melde dig/jer ind, så kan det ske på højskolen eller på Venneforeningens hjemmeside:
https://thv.one/ under Indmeldelse.
På hjemmesiden kan du/I også følge med i foreningens aktiviteter og tilmelde dig/jer til Betalingsservice. Kontingentet følger kalenderåret, og er kr. 250,- for enlige og kr. 400 kr. for par.
Formand
Preben Etwil
Tisvilde Højskoles Venner