Ilægning af Begivenheder

« Alle Begivenheder

Linedance – Lad fødderne tale (flere niveauer) UDSOLGT – TILMELD FOR VENTELISTE!

17 juni - 11:00 - 22 juni - 11:00

DKK 6.200

Velkommen til 6 fornøjelige dage med linedance, lune og latter, fællesskab og smuk natur omkring skolen, der ligger op til Tisvilde Hegn og kun en lille spadseretur til rare badeture i Kattegat.

Deltagerne på dette kursus vil blive fordelt på 2 hold, hvor der undervises i danse af forskellige sværhedsgrader:

Et hold for dig, som stadig er relativt ny i forhold til linedance, og som derfor har brug for, at trin og danse bliver gennemgået grundigt. Det er en forudsætning, at du kender til og har prøvet at danse linedance før (minimum 1 år), hvis du skal være sikker på at få et optimalt udbytte af undervisningen. På dette hold vil du blive introduceret for danse, hvor de vigtigste grundtrin indgår. Du vil også få gennemgået danseetik og de forskellige engelske begreber, som linedance bygger på.

På det andet hold deltager letøvede/øvede, som har danset linedance i flere år. Grundtrin, de engelske begreber og danseetik er helt på plads. På dette hold vil der blive undervist i danse af højere sværhedsgrad (Improver/Low Intermediate).

Det bliver nogle aktive, men også meget underholdende dage, hvor du med garanti får sved på panden og får brugt de ”små grå”.

Det er glad musik, vi danser til, så stemningen er høj, og vi griner det meste af dagen, selvom vi også skal holde tungen lige i munden. Udover dans, dans, dans på programmet byder højskoledagene også på forskellig musikalsk underholdning og muntre indslag. Vi skal på opdagelse i højskolesangbogen, nyde fællesskabet og ikke mindst køkkenets lækkerier, bestemt af årstiden. Vi afslutter med middag/buffet og godt gang i dansegulvet.

Annie Muxoll fra Happy Feet Linedance i Vordingborg og Trine Sisbo fra Happy Feet Linedance i Jungshoved og i Suså Linedance er instruktører på kurset. Annie og Trine har danset linedance i mange år og begge brænder for at give danseglæden videre til andre.

PROGRAM – LAD FØDDERNE TALE

Kursusprisen er for et enkeltværelse. Ved delt dobbeltværelse gives der kr. 500,- i rabat pr. deltager. Opholdet inkluderer fuld forplejning, kaffe/te/vand undervejs og sengelinned/håndklæde.

Detaljer

Start:
17 juni - 11:00
Slut:
22 juni - 11:00
Pris:
DKK 6.200
Begivenhed Kategori:

Tilmeld kursus

Loading gif