Tisvilde Højskole bygger et inspirationskatalog til yngre generationer
Af Jacob Frische, forstander, Tisvilde Højskole
Kloden rundt er demokratiske samfund udfordret af komplekse, globale problemer. Klimaforandringer, krige og konflikter kalder på handling, samtidig med at den demokratiske sammenhængskraft er truet af organiseret misinformation og uigennemskuelige konsekvenser af ny kommunikationsteknologi.
Samfundsforskere er begyndt at spørge, om demokratierne vil overleve dette krydspres. Vil de kunne levere de rigtige løsninger på de store globale udfordringer, eller vil de gradvist miste fodfæste over for autokratiske styreformer, hvor beslutninger kan implementeres effektivt uden den besværlige og ofte uskønne demokratiske debat? Måske kommer den største trussel indefra, hvis vi selv mister troen på, at demokratiet kan stå distancen.
Kloden rundt er demokratiske samfund udfordret af komplekse, globale problemer. Klimaforandringer, krige og konflikter kalder på handling, samtidig med at den demokratiske sammenhængskraft er truet af organiseret misinformation og uigennemskuelige konsekvenser af ny kommunikationsteknologi.
Samfundsforskere er begyndt at spørge, om demokratierne vil overleve dette krydspres. Vil de kunne levere de rigtige løsninger på de store globale udfordringer, eller vil de gradvist miste fodfæste over for autokratiske styreformer, hvor beslutninger kan implementeres effektivt uden den besværlige og ofte uskønne demokratiske debat? Måske kommer den største trussel indefra, hvis vi selv mister troen på, at demokratiet kan stå distancen.
Selvom demokratiet er en ny opfindelse set i forhold til menneskehedens lange historie, kan demokratiet fremstå gammeldags, langsomt og reaktionært i et hypermoderne samfund, hvor vi har vænnet os til konstante forandringer. Omvendt kan det virke progressivt og løsningsorienteret at udfordre eller ’disrupte’ det bestående demokrati ved at omgå spillereglerne og tvinge løsninger igennem.
Men demokratiet er stadig den mindst ringe styreform. For det første fordi magthaverne henter legitimitet gennem opbakning fra et flertal i befolkningen og kan udskiftes fredeligt ved frie valg. For det andet fordi demokratiet har en indbygget systematisk selvkritik, hvor uenighed er en styrke. Fri presse, fri forskning, frit kulturliv og fri tale er nødvendige forudsætninger for demokratiet, der har vokset sig stærkere af konstant at blive udfordret både indefra og udefra.
Demokratiet bygger på, at argumentets kvalitet er afgørende. Ikke hvor højt det bliver råbt. Ikke hvor meget det bliver gentaget. Ikke om det understøttes af penge eller våben. Og det bygger på en grundlæggende forudsætning: At der på den ene side findes fakta og viden, der kan undersøges og afprøves, og på den anden side findes holdninger, der er individuelle. Det kan være svært at skelne, men demokratiet forudsætter, at vi hele tiden forsøger. At vi tilstræber at være objektive, når vi træffer fælles beslutninger. Men samtidig respekterer, at vi er individer med subjektive synspunkter.
Demokratiet er skabt gennem slid, kamp, oprør og revolution. Forfinet gennem generationer. Måske bliver det ikke ebdre eller mere velfungerende, end det er nu? Og det er muligvis demokratiets største udfordring. Som biologiske væsener er vi vant til, at alting fødes og modner for siden at visne og dø. Historien har vist, at selv de stærkeste imperier med tiden bukker under. Men den logik behøver ikke omfatte demokratiet. Det er op til os alle, der forvalter demokratiet i det daglige. For historien viser også, at vi kan holde demokratiet i live ved at bruge det.
Men hvordan bruger vi egentlig demokratiet? Hvad er de vigtigste ingredienser, vi skal give videre til de kommende forvaltere af vores demokrati? Det er det, Tisvilde Højskoles initiativ: ’Mission Livserfaring’ handler om.
Projektet skal indsamle demokratisk ballast hos de livserfarne og skabe et dynamisk katalog over de vigtigste ingredienser i et velfungerende demokrati. Derefter skal vi bruge kataloget til at få de yngre generationer i tale. Det skal ikke blive en stramt redigeret akademisk lærebog, men en rislende inspirationskilde formuleret af levende mennesker med elskov, sorg, sejre og nederlag bagagen.
Kataloget vil bestå af anekdoter, anbefalinger, lovprisninger, brugsanvisninger eller kærlighedserklæringer, der kan være livskloge, banale, tankevækkende, provokerende, skræmmende eller bare sjove – alt efter synspunkt.
Som forstander har jeg brugt serveretten til at spille ud med de første seks ingredienser til kataloget. Så er ballet åbent, og vores kursister kan bygge videre.
6 bud på ingredienser til Demokratisk Ballast
Forstanderen spiller ud med de første seks ingredienser til kataloget. Herfra bygger kursisterne videre.
- Læs en avis eller et andet journalistisk redigeret medie, der tilstræber objektivitet og skelner fakta fra holdning. Hvis du har råd, så tegn et abonnement. Der er mere end nogensinde brug for kritisk og uafhængig journalistik, der
tilstræber objektivitet i stedet for at pleje særinteresser. Fri journalistik er som kanariefuglen i minen. Dør journalistikken, dør demokratiet.
- Prøv kræfter med god litteratur. At opleve verden gennem en forfatters eller en fiktiv karakters blik er med til at udvide dine perspektiver. Læsning styrker samtidig evnen til koncentration og til at gennemskue komplekse sammenhænge.
Og så er det simpelthen bare hyggeligt og afstressende at læse en god bog.
- Vær kritisk over for information og undersøg gerne kilderne bag – især hvis du videredeler oplysninger. Trolde og robotter er overalt i den digitale debat. Forklædt som Maren i Kæret forsøger de at skabe konflikter og tegne fronter
op mellem mennesker. Alle kan blive narret, så husk at vende skråen og sove på det.
- Anerkend dem, der påtager sig et politisk hverv eller bidrager til den offentlige debat. Hold den respektfulde tone, også selvom du er rygende uenig. Politikere er mennesker – og det skal de helst blive ved med at være.
- Tal med din nabo over hækken og ikke kun over nettet, Et smil, eller en kop kaffe, er som bekendt den korteste genvej til forståelse. I behøver jo ikke blive enige. Og måske du en dag får brug for at låne den trailer…
- Udbred et demokratisk sindelag og viderebring det til næste generation, f.eks. ved at tage på højskole eller deltage i kulturlivet. Analoge oplevelser sammen med virkelige mennesker er det, vores hjerner er skabt til.