Tisvilde Højskole lancerer i 2026 et projekt, der skal opsamle demokratisk ballast fra de livserfarne og viderebringe det til yngre generationer
Af Jacob Frische, forstander, Tisvilde Højskole
Det er højskolernes adelsmærke at medvirke til demokratisk dannelse. Den tradition har danskerne for nyligt kvitteret for ved at vælge højskolerne som kandidat til Unescos liste over særlig immateriel kulturarv.
Tisvilde Højskole blev skabt i 1967 som verdens første højskole for seniorer. Hos os har kursisterne altså allerede aftjent mange års værnepligt som forvaltere af den demokratiske ånd. Vores vigtigste opgave er derfor ikke at skabe demokratisk dannelse, men at indsamle demokratisk ballast.
Akkurat som skibe har brug for ballast for at holde kursen i et oprørt hav, og luftballoner har brug for ballast for ikke at flyve afsted på en tilfældig kastevind, har et demokratisk samfund brug for ballast for ikke at lade sig slå ud af kurs, når udfordringerne hober sig op.
Og udfordringerne er til at få øje på. Klimaforandringer, krige og konflikter. Krydret med uoverskuelige teknologiske forandringer, der konstant rokker ved fundamentet under vores samfund og efterlader alvorlig tvivl om vi er ved at blive reddet eller skamredet. Forandringerne synes at komme, om vi vil dem eller ej, og med en hastighed så voldsom, at vi først opdager konsekvenserne langt senere.
En vigtig ressource
I et sådant hyper-transformativt samfund præget af komplekse problemer er livserfaring blevet en af vores allervigtigste ressourcer. Det er livserfaring, der giver os evnen til at prioritere, gennemskue bragesnak og holde fast på vigtige værdier, når næste krise rammer og nye alkymister falbyder smarte løsninger. Hvis altså vi forstår at lytte til de livserfarne.
Hvert år besøger ca. 2.000 seniorer Tisvilde Højskole. Nysgerrige og engagerede mennesker med vidt forskellig baggrund, der dog har det til fælles, at de er rige på netop livserfaring. Den ressource vil vi nu forsøge at indsamle og viderebringe til yngre generationer. Det er det, vi kalder ’Mission: Livserfaring’.
På vores mange ugekurser vil vi gennem hele 2026 bede kursisterne bidrage med egne livserfaringer og debattere hinandens bidrag. Målet er at skabe et dynamisk katalog af demokratisk ballast, vi kan stille til rådighed for hinanden på tværs af generationer. Et forrådskammer af demokratiske guldkorn og fuldkorn, der kan fungere som vaccine mod hurtighedssyge og lidt for fikse færdigretter i samfundsdebatten.
Mennesker mødes
Vi starter med at lave en liste over de mest oplagte demokratiske ingredienser: Mennesker mødes og meninger brydes i respekt. Vi er forskellige, og det er en styrke. Holdninger er noget andet end fakta. Og må det bedste argument vinde.
Men demokratisk ballast handler også om så meget andet. At kende værdien af en god bog. At lade sig udfordre af et provokerende kunstværk. At øve sig på et instrument til langt ud på natten, lære et håndværk eller have en hobby. At lade sig opsluge totalt i den dybe skov.
Det kan virke selvfølgeligt. Men de ægte, analoge oplevelser sammen med levende mennesker omkring kunst, håndværk, litteratur og natur har brug for et trofast og taktfast heppekor i konkurrencen med de digitale og kunstige erstatninger og distraktioner, som også fremover kommer til at skylle ind over os.
Hvilken form livserfaringerne skal gemmes i, og hvordan vi fremover får de yngre generationer i tale, har vi ikke afgjort endnu. Skal vi samle dem i en bog, holde en fest eller sende flaskepost afsted fra Tisvildeleje strand? Vi er åbne for ideer – og hver uge byder vi velkommen til en håndfuld nye kursister, som kan hjælpe os videre. Så vi skal nok finde ud af det.